NYKØBING – Lørdag kl. 23:50 fik et værtshus i Havnegade i Nykøbing et præventivt besøg af politiet.
Samtidig kontrollerede politiet også gæsterne, hvoraf en 34-årig mand fra Sjællands Odde blev fundet i besiddelse af en pose med noget hvidt pulver, der viste sig at være 0,8 gram kokain.
Fik opholdsforbudDen 34-årige blev i forbindelse med beslaglæggelse af kokainen sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og vil høre nærmere fra politiet i den anledning.
Samtidig sluttede hans ophold på værtshuset, idet politiet meddelte ham et forbud mod at være gæst på stedet de næste to år i medfør af restaurationslovens regler herom.
FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.
© Copyright 2023 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.