Ældre mand bestjålet i sit hjem i Nykøbing
Illustrationsfoto: Presse-fotos.dk

Ældre mand bestjålet i sit hjem i Nykøbing

Kvindelig tricktyv slog til 2. pinsedag

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 10-6-25 - 12:22

NYKØBING – En ældre mand på Bispevej i Nykøbing blev mandag eftermiddag udsat for tricktyveri, da en kvinde uanmeldt trådte ind i hans hjem og stjal penge fra hans pung.


Episoden fandt sted klokken 15:56 på 2. pinsedag. Manden havde opholdt sig i sin have, da han ved hjemkomst i entréen blev mødt af en fremmed kvinde, der på gebrokkent dansk bad om penge til Ukraine. Kort tid efter forlod kvinden stedet.


Først senere opdagede den ældre mand, at der manglede flere tusinde kroner fra hans pung.

Kvinden beskrives som 20-25 år, 170-175 cm høj, spinkel af bygning, med hvid hud og lyst hår sat op i en knold. Hun bar en lys trøje og lyse bukser og havde en taske over skulderen.


En politipatrulje blev sendt til adressen og afhørte manden til sagen. Politiet beder nu om hjælp fra offentligheden: Vidner, der har set kvinden i området, opfordres til at kontakte politiet med oplysninger.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2025 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.