NR. ASMINDRUP – En 62-årig kvinde fra Nr. Asmindrup får torsdag overrakt en dusør af Midt- og Vestsjællands Politi for en heltegerning, hvor hun reddede en ældre dame på Tårnvej i Rørvig, da der var brand i huset.
Fysisk svækketDen 6. marts kørte dusørmodtageren qua sit arbejde i hjemmeplejen forbi huset i Rørvig, hvorfra der var stor røgudvikling. Dusørmodtageren kendte den kvindelige beboer og vidste, at hun var fysisk svækket og dårligt gående.
Hjemmehjælperen parkerede straks sin bil og med hjemmeplejens nøgle, låste hun sig ind i det røgfyldte hus. Hun hørte beboeren råbe om hjælp, men det var ikke muligt at gå ind i huset grundet røgen. Hun ringede derfor efter hjælp, løb om til terrassedøren, hvor den ældre dame stod – men ikke havde kræfter til selv at redde sig ud.
Hjemmehjælperen fik beboeren løftet og trukket i sikkerhed.
Handlekraft og stort modNu tildeles hjemmehjælperen en dusør for sin hurtige reaktion, sin handlekraft og sit store mod.
Branden var opstået brand ved en opvaskemaskine. Men ilden blev slukket før den spredte sig, men huset fik røg- og sodskader.
Den ældre kvinde blev kørt med ambulance til sygehuset til behandling for røgforgiftning.
Brandfolkene, paramedicinerne og politiet er af samme opfattelse – den ældre dame var brændt inde, hvis kvinden fra Nr. Asmindrup ikke havde reddet hende ud.
Den ældre dame er i live i dag.
Læs også:
Ældre kvinde reddet ud af røgfyldt hus
FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.
© Copyright 2023 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.