Harald Nyborg ønsker stor butik i Nykøbing
Illustrationsfoto

Harald Nyborg ønsker stor butik i Nykøbing

Ansøger om lokalplan til udvalgsvarebutik på op til 3.000 m² og 85 p-pladser

AF BJARNE HANSEN / Mandag 9-6-25 - 17:20

NYKØBING - Odsherred Kommune har modtaget en anmodning fra Harald Nyborg A/S om at udarbejde en ny lokalplan, der muliggør opførelse af en udvalgsvarebutik på Havnevej i Nykøbing.


Butikken ønskes opført i op til 3.000 m² med tilhørende 80-85 parkeringspladser.

Byggeriet planlægges i to højder, hvor den ene del mod sydøst foreslås med en højde på ca. 9 meter – hvilket overstiger kommuneplanens nuværende rammer og dermed kræver et tillæg til kommuneplanen 2021–2033.


Butikken placeres centralt i overgangszonen mellem bymidten og havneområdet og indgår i ønsket om bedre sammenhæng i bystrukturen.

Den eksisterende lokalplan for området vil delvist blive aflyst i takt med udarbejdelsen af en ny plan for det aktuelle byggeprojekt, viser et notat fra kommunen.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2025 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.