Forbud mod åben ild rykker tættere dag for dag
Illustrationsfoto

Forbud mod åben ild rykker tættere dag for dag

AF BJARNE HANSEN / Mandag 4-6-18 - 13:12

NYKØBING - Vestsjællands Brandvæsen er tæt på at indføre forbud mod brug af åben ild på grund af risikoen for naturbrande.

Sommervejret i maj har slået alle rekorder, og med en vejrudsigt hvor man skal kigge langt efter regn, stiger risikoen for naturbrande i øjeblikket dag for dag.

Brandvæsnet opfordrer til at udvise stor forsigtighed ved brug af åben ild i naturen.

- Hvis situationen forværres kan det blive nødvendigt at indføre et egentlig forbud mod brug af al åben ild i fri, siger beredskabschef Lasse E. Hansen fra Vestsjællands Brandvæsen.

- Vi opfordrer borgerne til nøje at overveje, om det overhovedet er nødvendigt at bruge åben ild i naturen som vejrsituationen er i øjeblikket. Hvis man kan vente med at afbrænde bål, brænde ukrudt og lignede aktiviteter, så vent til naturen ikke længere er så tør" siger han.



FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2025 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.