Højby Skole til landsdelsfinale i Skole DM i Skydning
Illustrationsfoto: Heidi Lundsgaard

Højby Skole til landsdelsfinale i Skole DM i Skydning

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 25-10-23 - 13:43

HØJBY - Traditionen tro er skydning igen i år på skoleskemaet for 5. klasserne på Højby skole.


Eleverne deltager nemlig i Skole DM i Skydning, hvor de sammen med Højby Skytteforening styrker fællesskabet, når de øver sig i at ramme plet. Snart står landsdelsfinalen for skud, hvor de kæmper om at kvalificere sig til den store landsdækkende finale med kåringen af Danmarks bedste skoleskytter.


Skole DM i Skydning er en årligt tilbagevendende begivenhed, som DGI Skydning og Dansk Skoleidræt har stået bag siden 1995, hvor alle 5.-klasseselever tilbydes at prøve kræfter med skydning på banerne i de lokale skytteforeninger.


Fra september til november træner eleverne op til landsdelsfinalen som afholdes den 18. november. Her er det ikke kun æren, der er på spil. Der skydes også skarpt efter de eftertragtede pladser i den store landsdækkende finale, som de to-tre bedste hold fra de i alt 13 landsdelsfinaler sendes videre til.



FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.