NIF vil skabe mere liv og energi på Kongeengen
En pannabane består af otte bander, der danner en ottekantet bane med to mål. Illustrationfoto

NIF vil skabe mere liv og energi på Kongeengen

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 2-7-20 - 07:16

NYKØBING - Nykøbing Idrætsforening vil bruge sin pannabane til at skabe mere liv i og energi omkring klubben på Kongeengen i Nykøbing.


En pannabane består af otte bander, der danner en ottekantet bane med to mål. Pannabanen kan ud over fodbold også bruges til hockey og andre boldspil.

Initiativet har fået støtte fra Odsherred Kommune, der har ønsket at støtte til at give flere børn og unge mulighed for at deltage i forenings- og idrætslivet.


Panna-stævne
NIF vil indvi pannabanen med en opvisning af et par af landets bedste fodbold freestylere og i forlængelse heraf afvikle et panna-stævne i professionelt setup.

“Dette for at vise banens fulde potentiale overfor byens fodboldglade og fællesskabshungrende unge mennesker. Vi vil gerne vise at boldspil, leg og aktivitet er cool og sjovt, og at man kan lege og lære, selvom man er blevet teenager, der er gledet ud af det klassiske foreningsliv”, fremhæver NIF.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.