Kvinder spiller hyggebold i NIF
Illustrationsfoto

Kvinder spiller hyggebold i NIF

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 7-5-19 - 11:49

NYKØBING - Nykøbing IF er begyndt med hyggefodbold for kvinder på Kongeengen.

På dette hold er formålet ikke at vinde kampe eller deltage i turneringer, men i stedet at samle lokale kvinder til en sund, sjov og social træning.

Tilbuddet er opstået på baggrund af efterspørgsel blandt lokale kvinder, og klubben har taget positivt imod henvendelsen.

- Vi erkender blankt, at vi indenfor de seneste år har forsøgt med både et Fodbold Fitness hold og et dameseniorhold uden vedvarende succes, og det har vi selvfølgelig taget til efterretning. Vi har erfaret, at hvis ikke der er en fast tovholder, en fast træningsdag, og fodboldveninder, der holder fast i, at du skal prioritere tid til dig selv, så bliver det svært at gøre fodboldtræningen gældende blandt alle de andre prioriteringer, kvinder har i dag. Det er synd, for fodbold er vitterligt for alle, og vi vil gerne have alle med, fortæller seniorformand René Jensen.

Der er masser af argumenter for at kvinderne skal komme til fodbold: Man kommer i form samtidigt med, at man har det sjovt; Man kan tage en veninde under armen, og slå venindetid og motionstid sammen; Hvis man er ny tilflytter til byen, kan man lære områdets sejeste kvinder at kende – og så får man masser af frisk luft, og kan vise sine børn, at man bliver glad af at være aktiv udendørs.

Hyggefodboldholdet er for kvinder, som vil være sunde og sociale med fodbolden som omdrejningspunkt, men som ikke ønsker at spille kamp hver weekend.

- Vi har droppet at kalde holdet noget med ”fitness” for at skabe så fleksible rammer for træningsindholdet på holdet som muligt, og holdet skal ikke deltage i en turnering som et andet dameseniorhold. Der vil være masser af muligheder for styrke-, balance-, koordinations- og konditionsøvelser alligevel, og så skal der selvfølgelig spilles fodbold for sjov, fortsætter René Jensen.


Ældre nyhed

Husk at Netavisen Nykøbing Avis er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste på forsiden

Mandag 15-7-19 - 20:43 18-årig fra Nykøbing taget med narko på Vig Festival

18-årig fra Nykøbing taget med narko på Vig Festival

NYKØBING - Midt- og Vestsjællands Politi har sigtet en 18-årig mand fra Nykøbing for besiddelse af narko på Vig Festival.