Kendt profil stopper med badminton
Nils Sander indstiller karrieren efter 60 år med badminton.

Kendt profil stopper med badminton

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 10-6-20 - 18:25

NYKØBING - En mangeårig profil i Nykøbing Badmintonklub indstiller karrieren.


Nils Sander, der gennem flere år spillede på klubbens førstehold og senere helligede sig trænergerningen i ungdomsafdelingen, har besluttet at stoppe.

- Alting har en ende, og den gamle træner har nu bestemt, at hans badmintonkarriere er nået dertil, siger Nils Sander.

Efter 60 års medvirken i badmintonverdenen er det, som han siger, tid til at prøve noget andet. Det vil dog ikke forhindre ham i at dukke op i badmintonhallen på Savværksvej ved den ny sæsonstart og han vil formentlig være med til at uddele ærespokaler m.m., som plejer at blive uddelt ved de afsluttende klubmesterskaber.




FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.