BOLIG – Ugens Hus hos Nybolig i Nykøbing er en villa fra 1960 på Altavej i Nykøbing, som består af to etager, hvor stueplanet rummer 95 kvm, mens kælderen bidrager med 48 kvm.
Hertil får I en grund på 970 kvm samt to udhuse.
Villaen præsenterer sig pænt udefra med den delvis pudsede facade og røde mursten på gavle og hjørner. Entréen fungerer som fordelingsgang mellem samtlige af boligens rum, og i den ene ende er de tre værelser og badeværelset. Alle tre værelser har indretningsvenlige størrelser, og badeværelset er udført i et pænt design med lysegrå fliser og et separat bruseafsnit.
I den modsatte ende findes det veldisponerede køkken, som fører direkte til den vinkelformede stue. I stuen er det oplagt at arrangere spisebordet tættest på køkkenet, mens resten af rummet nemt kan indrettes med sofaarrangementet.
Fra stuen er der udgang til den store fliseterrasse, hvor der er sol morgen og aften, og resten af haven er anlagt som en nem græsplæne, der flere steder prydes af fin beplantning.
Endelig der der ekstra kvadratmeter til opbevaring i de to udhuse.
Kontantpris: 1.085.000 kr.
Udbetaling: 55.000 kr.
Brutto: 6.627 kr.
Netto: 5.193 kr.Link:
Nyboligs omtale og flere fotos
FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.
© Copyright 2025 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.