Et godt indeklima i udlejningsboliger er ikke kun til fordel for dine lejere. Det sikrer også, at dine ejendomme forbliver sunde. Det betyder mindre vedligehold og dermed færre udgifter. Der findes en række digitale og teknologiske løsninger, som kan hjælpe indeklimaet godt på vej.
Et godt indeklimaEt godt og sundt indeklima er kendetegnet ved, at det føles behageligt at opholde sig inden døre, og at man som beboer ingen ubehag eller helbredsmæssige gener oplever.
Skulle en bolig derimod være ramt af et dårligt indeklima, vil det ofte kunne fornemmes på temperaturen, luftfugtigheden og lugten i boligen. Et dårligt indeklima kan give både fysiske og kognitive gener som hovedpine, sviende øjne, træthed og koncentrationsbesvær.
LuftfugtighedEn af de faktorer, som har størst indvirkning på indeklima, er luftfugtigheden i boligen. Hvis luftfugtigheden er for lav, vil beboere kunne opleve udtørrede slimhinder, kløende øjne og hovedpine. En for høj luftfugtighed kan resultere i åndedrætsproblemer, irriterede slimhinder og hovedpine. En af de store risici ved en høj luftfugtighed er også fremkomsten af skimmelsvamp, som kan være sundhedsskadelig.
En
fugtmåler giver nogle fordele ift. bekæmpelse af f.eks. skimmelsvamp og usundt indeklima. Med en fjernaflæst fugtmåler vil du eller din administrator automatisk modtage en notifikation, hvis luftfugtigheden bliver for høj i en udlejningsbolig.
ForebyggelseDet at holde luftfugtigheden i dine ejendomme på mellem 25 og 60 procent kan være medvirkende til at forhindre et dårligt og usundt indeklima i at opstå. Fugt i en bolig opstår helt naturligt og kan ikke undgås. Vi mennesker afgiver nemlig selv fugt, og det samme gør vores daglige gøremål som madlavning, tørring af vasketøj m.v.
Som forebyggelse af en for høj luftfugtighed er der to vigtige forhold. Det handler dels om at få luftet godt og grundigt ud i boligen hver dag, og så handler det om at have en fornuftig temperatur i rummene. Det vil sige, at temperaturen ikke bør komme under de 18 grader.
Med de nuværende høje energipriser vil mange lejere være tilbøjelige til at skrue ned for varmen for at spare lidt på deres
varmeudgifter. Et godt råd er derfor rutinemæssigt at holde øje med temperaturen i dine boliger.
IndeklimamålerEt effektivt redskab til en løbende måling af indeklimaet i dine ejendomme er en intelligent indeklimamåler. Med en indeklimamåler kan du måle både temperatur og luftfugtighed, og det vil kunne bidrage til sunde bygninger på både kort og lang sigt.
Den intelligent indeklimamåler fungerer på den måde, at opsatte sensorer måler temperatur og luftfugtighed. Målingerne kan give dig et grundigt overblik over indeklimaet og sundhedstilstanden af dine ejendomme og boliger.
VandalarmEn vandskade efter en lækage resulterer ikke kun i en øget vandregning og udgifter til reparation og efterfølgende affugtning. En vandskade kan også medføre en øget risiko for, at svimmelsvamp opstår i og omkring de berørte områder.
Med en digital vandalarm får du straks besked, hvis en vandlækage skulle opstå. På den baggrund kan du handle hurtigt og få lækagen stoppet hurtigst muligt og med færrest muligt konsekvenser til følge.
FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.
© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.