BOLIG – Ugens Hus hos Nybolig i Nykøbing er et halvt dobbelthus med en ukuelig charme og fængende detaljer i Annebergparken i Nykøbing med et boligareal på 121 kvadratmeter.
Ejendommen er fra 1915 og er tegnet af Kristoffer Varming og opført som en personalebolig ved Sindssygehospitalet Nykøbing Sjælland. Loftshøjden er imponerende, og stukken samt den skønne karnap i stuen, med spil i glassene, understreger indtrykket af et herskabshjem.
Foruden stuen indeholder underetagen to store værelser, et badeværelse og det skønne køkken, som er fra 1950'erne.
Også på førstesalen, med bejdsede gulve, venter to værelser, og endelig er der en krybekælder.
Ude er en herlig have i en overkommelig størrelse med massevis af hyggekroge, sol og en nem græsplæne, samt flere dejlige frugttræer.
Kontantpris: 1.685.000 kr.
Udbetaling: 85.000 kr.
Brutto: 10.239 kr.
Netto: 8.024 kr.Link:
Nyboligs omtale og flere fotos
FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.
© Copyright 2025 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.