Torsdag 4-7-24 - 10:11

Brutalt overfald på 41-årig mand i Nykøbing

Brutalt overfald på 41-årig mand i Nykøbing
Illustrationsfoto


AF BJARNE HANSEN

NYKØBING – Onsdag kl. 19:05 modtog politiet en anmeldelse om et voldeligt overfald på en 41-årig lokal mand ved boldbanerne ved legepladsen Egeparken. Manden blev brutalt overfaldet af tre unge mænd, der alle bar elefanthuer og var bevæbnet med køller.


Ifølge vidneudsagn blev den 41-årige mand angrebet uden varsel og modtog flere slag med køllerne. Overfaldet var hurtigt og voldsomt, og de tre gerningsmænd flygtede fra stedet, inden politiet ankom.

Motivet bag overfaldet er endnu ukendt.


Politiet har indledt en intensiv efterforskning og arbejder på at identificere og pågribe de tre unge mænd.

Politiet opfordrer vidner, eller andre der måtte have oplysninger om hændelsen eller gerningsmændene, til at træde frem.




© Copyright 2025 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.