Fredag 26-4-24 - 07:31

Aktuelt teater om Lammefjorden

Aktuelt teater om Lammefjorden

DEBAT - Redaktionen har fra Kurt Sørensen, Nykøbing, modtaget følgende indlæg:


Lammefjorden er tema for en ny iscenesættelse på Odsherred Teater, hvor man som udgangspunkt har forestillet sig at EU kunne blande sig i fjordens fremtid af miljøhensyn. Her dyrkes højt berømmede gulerødder og kartofler ved udstrakt brug af kvælstof og pesticider, som påvist af landmanden og journalisten Kjeld HanseFjordens kartoffelavlere hører til de største giftbrugere i landet, der 18 gange under dyrkningensprøjter med 18 forskellige giftstoffer, som ifølge EU er sygdomsfremkaldende og hvor rester af sprøjtegiftene sidder tilbage i kartoflerne.


I stigende grad pumpes forurenet vand fra denne produktion bag Dæmningen ud i Isefjorden og bidrager til dens forgiftning og fiskedød. Nylig har man under stor mediebevågenhed holdt begravelse for Vejle Fjord, og for at undgå tilsvarende for Isefjorden har 7 kommuner langs fjorden besluttet at mødes om et par måneder for at diskutere fjordens forurening. Hvad stiller man op?


Odsherred og Holbæk kommuner har det miljømæssige ansvar udpumpningen af forgiftet vand fra Lammefjorden. Her er vandmængderne stigende bl.a som følge af øget nedbør, der ledes ud i fjordens talrige grøfter og kanaler. Dette vand må fremover opsamles i kunstige søer bag Dæmningen for biologisk rensning ved hjælp af tæt pilekrat. Her skal Lavbundsjordernes landbrugsproduktion erstattes med vidtstrakt skovrejsning med pilebevoksning. En sådan kommunal miljøplanlægning har borgerne mennskeretligt krav på, har man netop fastslået i EU. Og skovrejsning mindsker CO2 udledningen i atmosfæren og øger iltproduktionen.

Miljøgiftene i Lammefjorden er under mistanke for at være kræftfremkaldende, forårsage Parkinsons syge, give allergi, øjenskader, organskader i blod, nyrer, lever og milt, samt fosterskader. Stop spredningen af lortet!

Kurt Sørensen
Algade 32, Nykøbing




© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.