Torsdag 8-2-24 - 23:55

Beruset bilist påkørte parkeret bil i Nykøbing

Beruset bilist påkørte parkeret bil i Nykøbing
Foto: Henning Lundhøj


AF BJARNE HANSEN

NYKØBING - Torsdag kl. 22:31 skete der et færdselsuheld på Altavej i Nykøbing, hvor to biler kolliderede.


Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at der kom en anmeldelse om, at en bilist havde påkørt en parkeret bil frontalt.

En patrulje kom frem til stedet, hvor der ikke var sket personskade.


Føreren af bilen, der havde påkørt den parkerede bil – en 53-årig mand fra Nykøbing – var påvirket af alkohol og havde en promille på over 2,0, og dermed falder kørslen ind under bestemmelserne om vanvidskørsel.


Politiet beslaglagde derfor mandens bil på stedet samt inddrog hans førerret administrativt.

Manden ønskede inddragelsen af førerretten forelagt retten, og sagen vil derfor blive afgjort af en dommer.

Manden fik udtaget en blodprøve til sagen på sygehuset.


© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.