Fredag 8-9-23 - 08:59

Planer om 50 boliger på Ruwel-grunden

Planer om 50 boliger på Ruwel-grunden
Arkivfoto


AF BJARNE HANSEN

NYKØBING – Odsherred Kommune er blevet bedt om at godkende en lokalplan for ca. 50 boliger på den tidligere Ruwel-grund på Havnevej 2 i Nykøbing.


Byggeri i to etager
Bygherre ønsker at der udarbejdes en lokalplan som giver mulighed for at udvikle et tæt-lav boligområde med i alt 50 boligenheder.


To gange 24 boliger
Boligbebyggelsen vil bestå af to grupperinger med henholdsvis 24 boliger fordelt i fem boligblokke og 26 boliger fordelt i fem boligblokke og to fælles væksthuse.

Boligerne vil blive opført i to etager i max højde på 8,5 meter.


Ændrer lokalplan
Området er i dag udlagt til butikker i stueetagen og boliger på 1. sal. Denne lokalplan vil blive aflyst for den nye lokalplans område for at muliggøre boligbebyggelse i 2 etager, og forblive gældende for det resterende lokalplanområde.


© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.