Fredag 20-1-23 - 12:57

29-årig mand i solouheld på motorvejen

29-årig mand i solouheld på motorvejen
Illustrationsfoto


AF BJARNE HANSEN

NYKØBING – Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at en 29-årig mand fra Nykøbing torsdag kom ud for et færdselsuheld på Holbækmotorvejen ved Vipperød.


Mistede kontrollen
Kl. 12:13 var den 29-årige forulykket med sin varebil under kørsel ad Holbækmotorvejen i vestgående retning ved Vipperød.

Det viste sig, at den 29-årige havde mistet kontrollen over køretøjet, der skred ud og til sidst snurrede rundt flere gange, inden varebilen standsede oven på et autoværn.


Slap med forskrækkelse
Føreren slap med forskrækkelsen, og politiet registrerede blot omstændighederne ved uheldet, hvor ingen andre trafikanter blev involveret.




© Copyright 2023 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.