Onsdag 23-11-22 - 11:21
Kvinde reddede ung pige fra aggressiv mand![]()
AF BJARNE HANSEN NYKØBING – Midt- og Vestsjællands Politi vil i morgen, torsdag hylde en 39-årig kvinde fra Nykøbing for en heltemodig indsats, og tildeler hende en dusør. Aggressiv mand Den 3. oktober kom kvinden kørende i Nykøbing, da hun ser en ung pige, som blev fastholdt i brystet af en aggressiv mand, som råbte voldsomt ad hende med ansigtet tæt på hendes. Kvinden vendte bilen rundt, kørte tilbage og tilbød den unge pige sin hjælp. Søgte tilflugt i bilen Pigen søgte straks tilflugt i kvindens bil, og lige efter kom den aggressive mand hen til bilen og sparkede så hårdt på sidedøren, at ruden smadrede, og begge kvinder blev overdænget med glasskår. Den 39-årige kvinde kørte til nærmeste politistation og bragte den unge pige i sikkerhed. Denne uselviske handling og modige indgriben gør, at politiet tildeler hende en dusør. © Copyright 2023 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |