Tirsdag 8-11-22 - 08:06
33-årig kvinde anholdt i drabssag fra Holbæk![]()
AF BJARNE HANSEN ODSHERRED - Tirsdag morgen er endnu en mistænkt blevet anholdt i drabssagen fra Holbæk. Den anholdte er en 33-årig kvinde, som formodes at have en rolle i drabet på den 37-årige gravide kvinde fra Odsherred. Kvinden blev dræbt af knivstik uden for et plejehjem på Samsøvej i Holbæk torsdag aften. Efterforskningen af sagen har ført til anholdelse af den 33-årige kvinde, som ifølge Midt- og Vestsjællands Politi har relation til offeret, og sigtet for at have en rolle i drabet på den gravide kvinde. Den anholdte kvinde er afghansk statsborger med bopæl i Danmark. Hun vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk kl. 09:00 sammen med den 24-årige mand, som blev anholdt mandag. Anklageren vil begære dørlukning i sagen, så det er ikke muligt at oplyse yderligere på nuværende tidspunkt, lyder det fra politiet. © Copyright 2023 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |