Mandag 24-10-22 - 14:43

48-årig mand taget med hash i færgeterminal

48-årig mand taget med hash i færgeterminal
Illustrationsfoto


AF BJARNE HANSEN

SJÆLLANDS ODDE – Lørdag kl. 11:34 fik politiet en anmeldelse om, at en spirituspåvirket mand befandt på en bænk i Molslinjens færgeterminal på Sjællands Odde og formentlig ikke kunne tage vare på sig selv.


Uden fast bopæl
Politiet fik kontakt til en kraftigt spirituspåvirket, 48-årig mand uden fast bopæl, som ikke umiddelbart var i stand til at kunne klare sig selv, idet han havde mindre og behandlingskrævende skrammer i hovedet.

Han blev derfor frihedsberøvet og bragt til skadestuen i Holbæk til undersøgelse og eventuel behandling. Her forblev han indlagt midlertidigt også til afrusning.


Fandt 14 gram hash
Forinden ankomsten til skadestuen havde politiet fundet den 48-årige i besiddelse af knap 14 gram hash, som blev beslaglagt som bevis i forbindelse med en sigtelse for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Den 48-årige vil derfor høre nærmere fra politiet, når sagen om besiddelse af hashen skal afgøres.




© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.