Fredag 5-8-22 - 14:12

Gæster evakueret på Hotel du Vest

Gæster evakueret på Hotel du Vest
Foto: Henning Lundhøj


AF BJARNE HANSEN

NYKØBING – En mindre gruppe gæster på Hotel du Vest i Nykøbing måtte fredag over middag evakueres på grund af røg i bygningen.


Vestsjællands Brandvæsen fra Station Nykøbing blev alarmeret kl. 13:18.

Det viste sig, at der var opstået en mindre brand i køkkenet, da der gik ild i fedt på en lavasten. Det udviklede en del røg, hvorfor gæsterne blev evakueret.

Personalet fik hurtigt slukket branden med et brandtæppe, og ingen personer kom noget til.

Brandfolkene luftede ud i bygningerne, så de atter kunne anvendes.




© Copyright 2023 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.