Onsdag 8-6-22 - 12:30
Spritbilist anholdt på Sjællands Odde![]()
AF BJARNE HANSEN NYKØBING – Sent tirsdag aften blev en spirituspåvirket bilist anholdt på Odden, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. Rutinekontrol Kl. 22.33 standsede politiet en varebil med henblik på rutinemæssig kontrol af føreren og køretøjet, da en 60-årig mand fra Sjælland kom kørende i vestlig retning ad Oddenvej ud for Drusbjergvej. Fik udtaget blodprøve Den 60-årige var påvirket af alkohol under kørslen og blev sigtet for spirituskørsel. I forbindelse med en anholdelse fik han udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol, inden politiet løslod ham kort efter. Han vil nu høre nærmere fra politiet, når analyseerklæringen foreligger. © Copyright 2023 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |