Tirsdag 17-5-22 - 11:11

42-årig mand fra Odden sigtet for narkokørsel

42-årig mand fra Odden sigtet for narkokørsel
Illustrationsfoto: Thomas Tolstrup


AF BJARNE HANSEN

SJÆLLANDS ODDE – Mandag kl. 16:59 blev en 42-årig mand fra Sjællands Odde anholdt på Egebjergvej i Nykøbing og sigtet for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en varebil.


Påvirket af flere stoffer
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at den 42-årige i forbindelse med en narkometertest mistænkte ham for at være påvirket af både cannabis, kokain og amfetamin.

Den 42-årige blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Han mente ikke at være påvirket som indikereret i narkometertesten og kan derfor nu med spænding afvente analyseerklæringen fra den udtagne blodprøve, oplyser politiet.




© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.