Torsdag 12-5-22 - 12:19
Savnet mand fundet død på strandbred
AF BJARNE HANSEN SJÆLLANDS ODDE – Onsdag kl. 12:14 slog to belgiske turister alarm, idet de under gåtur ad en stenet strand ved Vestre Skovlyvej på Overby Lyng, havde fundet en livløs person ligge i vandkanten. Savnet 55-årig Politiet fik sammen med redningspersonalet hurtigt klarlagt, at der var tale om en savnet, 55-årig mand fra Føllenslev, som havde været savnet siden 16. februar, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. Den dag var han sammen med en 48-årig mand sejlet ud i en båd fra Røsnæs havn, men var i det stormfulde vejr forulykket undervejs mod Havnsø. Den 48-årige blev fundet dagen efter ulykken, mens den intense eftersøgning efter den 55-årige blev indstillet. Pårørende er underrettet Den 55-årige blev bragt til et sygehus, idet politiet rutinemæssigt skal undersøge ham nærmere sammen med en læge. Foreløbigt tyder intet på, at den 55-årige har været udsat for andet end en ulykke i forbindelse med forliset under sejlturen, oplyser politiet. De pårørende er blevet underrettet om fundet af den savnede mand. © Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |