Mandag 3-1-22 - 14:26
Beruset bilists bil sad fast på togsporet
AF BJARNE HANSEN HØJBY – Søndag kl. 20:10 skete et uheld på Højby Hovedgade i Højby, da en 56-årig beruset kvinde fra Gislinge i bil skulle svinge til venstre ad Vinkelvej lige efter jernbaneoverskæringen. Fejlbedømning Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at der imod kvinden kom en modkørende bilist, som blændede den 56-årige, hvorved hun fejlbedømte svinget. Den 56-årige svingede for skarpt til venstre og bilen endte derfor på togsporet, hvor den sad fast. Kom ikke noget til Hun kom ikke noget til ved uheldet, men en patrulje kørte til stedet, hvor den 56-årige blev testet med alkometeret. Resultatet viste, at hun var påvirket over det tilladte, så hun blev anholdt og fik udtaget en blodprøve. Holdt togene tilbage Politiet advarede lokalbanen om uheldet, så togene blev holdt tilbage indtil bilen var fjernet omkring en time senere. Den 56-årige blev løsladt efter blodprøveudtagelsen, men kan forvente at høre mere fra politiet i sagen. © Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |