Mandag 27-12-21 - 09:35
Mystisk brand i sommerhus i Nykøbing
AF BJARNE HANSEN NYKØBING - Midt- og Vestsjællands Politi fik 2. juledag kl. 19:48 en anmeldelse fra en sommerhusejer på Harevænget i Nykøbing, om at der havde været brand i huset. Havde været væk nogle timer Ejeren havde været fra huset siden kl. ca. 10:30, men netop nu var kommet retur. Ejeren kunne nu konstatere, at hele køkkenet stort set var brændt ned, og resten af sommerhuset var kraftigt sodsværtet efter branden i køkkenet. Ilden var gået ud af sig selv, så ingen havde opdaget branden, før ejeren kom retur til sommerhuset. Politiet undersøger Politiet skal nu undersøge sommerhuset nærmere i et forsøg på at få klarlagt årsagen til brandens opståen. Sommerhusejeren har nu taget ophold et andet sted. © Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |