Tirsdag 21-12-21 - 11:39

Lederen på Odsherred Teater stopper

Lederen på Odsherred Teater stopper
Simon Vagn Jensen blev ansat i 1995, og skabte et helt nyt teater. Arkivfoto


AF BJARNE HANSEN

NYKØBING - Ved årets udgang stopper Simon Vagn Jensen som teaterleder på Odsherred Teater i Nykøbing.


Ansat i 1995
65-årige Simon Vagn Jensen blev i 1995 ansat, sammen med Jonna Oulund, til at starte og lede den nyetablerede institution, Odsherred Teatercenter, som omfattede både efteruddannelse for teaterbranchen samt et producerende egnsteater.

Simon Vagn Jensen stod primært for ledelse og repertoireudvikling på egnsteatret, som hurtigt markerede sig med markante og anmelderroste forestillinger.


Skabte nyt teater
I 2014 tog Simon Vagn Jensen initiativ til at flytte teatret fra de eksisterende bygninger i Annebergparken til den tidligere Irma-bygning midt på gågaden samt til etableringen af en helt nye teatersal. Et projekt til tæt på 50 millioner kroner, og som åbnede i september i år.

Samtidig med Simon Vagn Jensen stopper også forretningsfører Flemming Hansen og tekniker Morten Birch Nielsen, der har været på teateret lige så længe som teaterlederen.




© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.