Mandag 8-11-21 - 14:21
41-årig mand slået ned på Havnekroen
AF BJARNE HANSEN NYKØBING – Natten til fredag opstod der uroligheder på Havnekroen i Havnegade i Nykøbing, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. Kl. 03:57 kørte en politipatrulje og en ambulance til stedet, efter en anmeldelse om vold. En 41-årig lokal mand havde forsøgt at hjælpe dørmanden med en bortvist gæst, som ikke ville forlade stedet. Den 41-årige blev i den forbindelse slået i ansigtet af den opfarende gæst og faldt om. 27-årig anholdt Den 41-årige kom ikke noget alvorligt til, og politiet anholdt en mistænkt 27-årig lokal mand, som blev sigtet for vold mod den 41-årige. Den 27-årige blev taget med til stationen til afhøring og sagsbehandling. Næste morgen blev han løsladt, men kan forvente at høre mere fra politiet i sagen. © Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |