Mandag 13-9-21 - 15:33

68-årig kvinde anholdt for spritkørsel

68-årig kvinde anholdt for spritkørsel
Illustrationsfoto


AF BJARNE HANSEN

SJÆLLANDS ODDE – Søndag kl. 16:30 blev en 68-årig kvinde fra Sjællands Odde sigtet og anholdt for spirituskørsel i en personbil, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.


Kvinden blev standset på Oddenvej i Havnebyen. En test med alkometeret afslørede, at den 68-åriges promille under kørslen var højere end tilladt. Hun fik udtaget en blodprøve, hvorefter hun blev løsladt.

Den sigtede vil senere høre mere i sagen fra politiet, når resultatet af blodprøven kommer.




© Copyright 2021 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.