Torsdag 19-8-21 - 11:51

Badning frarådes fra to strande ved Lumsås

Badning frarådes fra to strande ved Lumsås
Illustrationsfoto: Colourbox


AF BJARNE HANSEN

LUMSÅS - Odsherred Kommune har i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed besluttet at fraråde badning ved Burvænget og Lumsås Sdr. Strand.


Der er højt indhold af E. coli og Enterokker ved strandene. Forureningen skyldes det voldsomme vejr, og den megen regn. Badevandet har dermed modtaget spildevandspåvirket vand.

Styrelsen for Patientsikkerhed udtaler, at det er helt forventeligt at bakterieindholdet er højt efter skybrud og meget regn. Et generelt råd er at man ikke skal gå i vandet lige efter en sådan hændelse.


Nye prøver
Der bliver taget nye prøver senest fredag, oplyser Odsherred Kommune.

Resultatet af prøverne foreligger i kommunen på mandag, og kommunen skal herefter drøfte med Styrelsen for Patientsikkerhed, om skiltene med ”badning frarådes” kan tages ned igen.




© Copyright 2021 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.