Onsdag 21-7-21 - 13:54

P-bøder til 18 bilister på Rørvigvej

P-bøder til 18 bilister på Rørvigvej
Illustrationsfoto


AF BJARNE HANSEN

NYKØBING – Midt- og Vestsjællands Politi har de seneste fem dage udskrevet i alt 18 parkeringsbøder på Rørvigvej ved et madmarked.


Her stiller bilisterne deres køretøj i strid med de gældende regler om standsning og parkering. Ifølge færdselsloven må standsning og parkering ikke ske på en cykelsti og heller ikke på et sådant sted eller på en sådan måde, at der opstår fare eller ulempe for færdslen.

Tirsdag omkring kl. 19.00 var politiet forbi stedet, og her var seks biler parkeret på cykelstien. Det gav politiet anledning til at udstede tilsvarende antal parkeringsafgifter til de ulovligt parkerede køretøjer.

To bilister fik meget travlt med at flytte deres bil, da politiet dukkede op, så de fik ikke udstedt nogen parkeringsafgift.




© Copyright 2021 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.