Onsdag 14-7-21 - 12:56

Bevæbnet mand forskansede sig

Bevæbnet mand forskansede sig
Illustrationsfoto: Søren Jensen


AF BJARNE HANSEN

ODSHERRED - Politiet var talstærkt til stede ved en adresse i Fårevejle tirsdag eftermiddag i forbindelse med anholdelsen af en 36-årig mand, som ikke ønskede at samarbejde med politiet.


Manden forskansede sig i sit hus, hvorfra han truede politifolkene med kniv og gaspistol.

Den 36-årige afgav flere skud med gaspistolen mod politifolkene, hvorunder en betjent blev ramt i panden. Betjenten kom ikke alvorligt til skade, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet tog alle forbehold og forsøgte igennem dialog at få manden til at overgive sig.

Efter en længere indsats på stedet blev den 36-årige anholdt uden dramatik.


Brug for lægehjælp
Den 36-årige var påvirket og havde brug for lægehjælp, så han blev indlagt til fornøden behandling.

Den 36-årig vil onsdag blive fremstillet i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling i sagen om grov vold mod politiet.

Den 36-årige er fortsat indlagt til behandling og vil blive fremstillet in absentia. Det vil sige han ikke er til stede ved retsmødet.




© Copyright 2021 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.