Torsdag 3-6-21 - 08:29

Store ødelæggelser i fritidshus i Nykøbing

Store ødelæggelser i fritidshus i Nykøbing
Illustrationsfoto


AF BJARNE HANSEN

NYKØBING – Flere ting er blevet ødelagt i forbindelse med et indbrud i et fritidshus på Porsevej i Nykøbing, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.


Indbruddet er begået i perioden mellem 24. maj og i går.

Der er sket indstigning via en knust rude i indgangsdøren, hvor nøgle på indersiden er blevet anvendt via vinduet.

Anmelder har til politiet oplyst, at huset var gennemrodet, og der endvidere var knust andre ruder i huset og flere ting var blevet ødelagt.

Der var på anmeldelsestidspunktet endnu ikke overblik over, om der er stjålet noget fra huset.




© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.