Tirsdag 4-5-21 - 11:36

Trafikuheld på grund af våd vejbane

Trafikuheld på grund af våd vejbane
Illustrationsfoto


AF BJARNE HANSEN

NR. ASMINDRUP – Mandag kl. 09:58 skete et solouheld på rute 21, Odsherredvej mod nord i Nørre-Asmindrup, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.


En personbil kørte på grund af aquaplaning af vejen og ramte et skilt. Bilen rullede herefter rundt og endte på taget.

Bilens fører, en 45-årig mand fra Greve, slap heldigt fra uheldet uden alvorlige skader.

Den ene vognbane var spærret, indtil bilen blev fjernet omkring kl. 10:21.




© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.