NYKØBING - Vestsjællands Brandvæsen blev natten til mandag kaldt ud, fordi der var opstået brand i et elskab på Vesterbro i Nykøbing.
Alarmen lød kl. 00:04, og brandfolkene var hurtigt fremme. Der var dog ikke flammer, men kun røg.
Elskabet er placeret op ad en bygning, men der skete ikke større skader på ejendommen, der ligger på hjørnet af Sygehusvej og Vesterbro.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at der også kom melding om ildebrand i villaen. Det viste sig dog ikke være tilfældet.
Brandårsag ukendt Brandvæsnet sørgede for at tilkalde elselskabet til at undersøge og udbedre eventuelle skader, og politiet foretog sig således ikke yderligere i anledning af meldingen fra alarmcentralen.