Fredag 26-3-21 - 22:08

Lastbil beskadiget efter påkørsel af elskab

Lastbil beskadiget efter påkørsel af elskab
Foto: Henning Lundhøj


AF BJARNE HANSEN

NYKØBING - Fredag morgen skete der et usædvanligt færdselsuheld på Vestvej i Nykøbing.


Omkring kl. 08:30 fik Vestsjællands Brandvæsen i Nykøbing en melding om, at en lastbil lækkede olie, og der var risiko for en større forurening på stedet.

Det viste sig, at en lastbil fra Bygma i Roskilde havde påkørt et elskab, da chaufføren skulle køre ud fra en grund.

Da han bakkede, ramte han elskabet, som blev ødelagt. Men ved sammenstødet var der også slået hul på brændstoftanken, så det løb ud på jorden.

Olien blev suget op af kattegrus, og brandfolkene for lukket hullet på brændstoftanken, så der ikke strømmede mere ud.

Elværket kom efterfølgende med tekniker og for udbedret skaden på elskabet.




Klik på billederne for se dem i stor størrelse
Foto: Henning Lundhøj



© Copyright 2021 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.