Mandag 8-3-21 - 15:05

Politiet på Corona-opgave på Odden

Politiet på Corona-opgave på Odden
Illustrationsfoto


AF BJARNE HANSEN

SJÆLLANDS ODDE - Midt- og Vestsjællands Politi måtte lørdag sende en patrulje på corona-opgave på Sjællands Odde.


Kl. 12:33 fik politiet en henvendelse om, at noget afspærring, som normalt var opsat ved diverse havemøbler ved en kaffebar, var fjernet, så kunder blev fristet og satte sig på stedet for at indtage købte varer.


Politiet indskærpede regler over for personalet i kaffebaren, så der ikke kunne være kunder, som blev fristet til at sætte sig på stedet.

Ingen blev sigtet for noget i anledning af anmeldelsen, oplyser politiet.




© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.