Torsdag 11-2-21 - 13:36

Nabo opdagede brand i skur i Nyrup

Nabo opdagede brand i skur i Nyrup
Illustrationsfoto: Rolf Larsen


AF BJARNE HANSEN

NYKØBING - Onsdag opstod der brand i et skur ved en ejendom på Oddenvej i Nyrup, Nykøbing.


Nabo lugtede røg
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at kl. 13:16 kom et alarmopkald om branden. En nabo havde lugtet røg og kontaktede husets ejer, som opdagede at skuret brændte.

Brandvæsnet fik hurtigt kontrol over branden, så branden ikke bredte sig og der kun skete lidt skade på skuret.


Aske fra pillefyr
Politiet undersøgte brandårsagen, som formentligt skyldes, at noget aske fra et pillefyr havde ligget og ulmet i en beholder i skuret.

Politiet optog rapport om branden og skal nu have klarlagt, om der er sket brud på beredskabsloven om uforsigtighed med ild.

Ingen personer kom noget til ved branden.




© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.