Tirsdag 26-1-21 - 07:17

Cateringfirma erklæret konkurs

Cateringfirma erklæret konkurs
Illustrationsfoto


AF BJARNE HANSEN

NYKØBING - Ved dekret af 20. januar har Skifteretten i Holbæk taget cateringfirmaet Cafeterie-selskabet ApS, A Ladingsvej 1, Nykøbing, under konkursbehandling.


Var under likvidation
Selskabet har været under likvidation siden 18. december efter anmodning om tvangsopløsning indgivet af fra Erhvervsstyrelsen.

Som kurator er udpeget advokat Peter Ruhr, Holbæk.

Cafeterie-selskabet ApS blev grundlagt i Nykøbing for seks år siden af Jacob Tobias Jensen.


Skolemad
Virksomhedens aktivitet har været produktion og levering af skolemad til kommunale skoler, A la carte restaurant og forplejning til selskabsarrangementer samt leverandør af service til kommuner efter serviceloven.

Seneste regnskab er jubi 2019, og det viste en omsætning på 1,42 mio. kr. og et resultat på 58.966 kr. Regnskabet viste en samlet egenkapital på 121.227 kr.




© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.