Onsdag 6-1-21 - 12:59
Kvinde i Nykøbing sigtet for narkosalg
AF BJARNE HANSEN NYKØBING - Midt- og Vestsjællands Politi har sigtet en 33-årig kvinde for narkosalg. Politiet fik tip Tirsdag kl. 11:48 bankede politi med narkohund på døren til en lejlighed i den centrale del af Nykøbing, da politiet havde fået et tip om, at der blev solgt hash fra stedet. I lejligheden traf politiet flere personer, og der lugtede tydeligt af hashrygning. Lejlighed ransaget Patruljen ransagede lejligheden, som også blev gennemsøgt af narkohunden. Der blev fundet 154 gram hash og 0,95 gram kokain i lejligheden, digitalvægt, pølsemandsposer og et firecifret kontantbeløb, som formodedes at være udbytte fra hashsalg. Politiet sigtede den 33-årig kvinde for narkobesiddelse med henblik på videresalg. Narko, penge og remedier blev beslaglagt med henblik på konfiskation, hvilket den 33-årige accepterede, oplyser politiet. Løsladt Den 33-årige blev anholdt og taget med til politistationen til afhøring og sagsbehandling, men blev løsladt hen på eftermiddagen, da der ikke var grundlag for at fremstille hende i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling. En 26-årig lokal kvinde blev i forbindelse med ransagningen af lejligheden fundet i besiddelse af en peberspray, så hun blev sigtet for at overtræde våbenloven. © Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |