Onsdag 6-1-21 - 10:02
Politiet: Efterlyst mand er anholdt
AF BJARNE HANSEN ODSHERRED - Midt- og Vestsjællands Politi har anholdt den 54-årige mand, som blev eftersøgt i forbindelse med en voldssag og en brand på Jyderup Lyng ved Vig lørdag eftermiddag. Anholdt tirsdag aften Den 54-årige, der er fra Vig, blev anholdt kl. 20:34 og hans bil er ligeledes fundet, oplyser politiet. Politiet forventer, at den anholdte senere i dag fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling. Kvinde slog alarm Lørdag kl. 14:51 slog en kvinde i 50'erne alarm til politiet, efter at det var lykkedes hende at flygte fra sin bopæl efter et overfald, som den 54-årige mand - med nær relation til offeret - nu mistænkes for. Mindre brand Inden politiet nåede frem, var den 54-årige kørt fra stedet, og der også opstået en mindre brand i huset. Politiet efterforsker for at klarlægge omstændighederne ved både brandårsagen og voldssagen. © Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |