Onsdag 16-12-20 - 12:10
Venteliste på plads i havnen i Nykøbing
AF BJARNE HANSEN NYKØBING - Nykøbing Sjælland Havn er populær både blandt turister og fastboende, som vil have deres båd liggende i den over 40 år gamle lystbådehavn. Flere gæstesejlere Nykøbing Sjælland Havn har til og med 31. oktober haft en fremgang på ca. 38 procent i overnattende sejlere og 91 procent autocampere i forhold til 2019. Havnens ledelse oplyser, at der er venteliste til en fast plads i havnen. Gammel losseplads Nykøbing Sjælland havn er anlagt på lille Ringholm i 1840-erne, og den nuværende lystbådehavn blev planlagt i 1970’erne. Det var, da man var ved at have afsluttet opfyldningen med skrald af bugtens inderste del ind mod byen. Derved blev der skabt et lukket bassin ved kajanlægget fra 1919, som kunne omdannes til lystbådehavn. I januar 1976 besluttede Nykøbing-Rørvig byråd at stille lossepladsen ved havnen til rådighed for etablering af en lystbådehavn. Over 40 år siden Denne udvidelse blev ført ud i livet, og blev indviet 1. april 1980, og kom til at betyde en kraftig udvidelse i antallet af liggepladser for lystbåde. Det førte til en ny blomstringstid for den gamle havn, der nu er bebygget med store karreer, og fast plads for husbåde. © Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |