Torsdag 3-12-20 - 10:21

Vrag fra skibsbrand endnu ikke fjernet

Vrag fra skibsbrand endnu ikke fjernet
Det brændte voldsomt, inden brandvæsnet kom frem og fik ilden under kontrol. Foto: Henning Lundhøj


AF BJARNE HANSEN

NYKØBING - Vraget efter den voldsomme skibsbrand på Nykøbing Havn i sommer er endnu ikke fjernet.


I kontakt med ejeren
Odsherred Havne oplyser, at man er i kontakt med fartøjsejerens forsikringsselskabet om fjernelse af vraget.

Den 8. juni kl. 22:58 blev Vestsjællands Brandvæsen alarmeret til branden i lystbåden på land.


Årsag uopklaret
Midt- og Vestsjællands Politi har ikke med sikkerhed kunne klarlægge årsagen til branden i den 30 fod store båd, der udbrændte totalt.

Der var ingen personer i båden i forbindelse med branden og ingen kom til skade.


To andre både beskadiget
To både, som lå tæt ved den udbrændte båd, fik varmeskader som følge af branden.

Særligt hårdt gik det ud over en glasfiberbåd, som blev totalskadet på grund af varmen.


© Copyright 2021 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.