Tirsdag 24-11-20 - 08:29

Indbrud i fritidshus i Lumsås

Indbrud i fritidshus i Lumsås
Illustrationsfoto


AF BJARNE HANSEN

LUMSÅS - Inden for den seneste uge har der været indbrud i et fritidshus på Lumsås Strandvej, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.


Glasset pillet ud
Indstigningen er sket via et vindue til et soverum, hvor listerne er taget af og glasset pillet ud.

Der var tydelige tegn på, at der har været færden i alle rum.


Alt var gennemrodet
Skabe og skuffer er blevet åbnet og tømt for indhold, og alt var gennemrodet, fremgår det af anmeldelsen til politiet.

Også udhuset havde haft ubudne gæster.


Stjal dyrt el-værktøj
Døren til udhuset var brudt op. Og der var stjålet el-værktøj i form af Metabo slibemaskine, Dewalt bore-/skruemaskine, og Bosch Delta slibemaskine, oplyser politiet.

Folk, der har set noget mistænkeligt i området, må gerne kontakte politiet med deres viden.


© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.