Tirsdag 17-11-20 - 08:24

To mænd begik indbrud på Odden

To mænd begik indbrud på Odden
Illustrationsfoto


AF BJARNE HANSEN

SJÆLLANDS ODDE - Midt- og Vestsjællands Politi har fået anmeldelse om et indbrud i en villa på Søndervangsvej på Sjællands Odde.


Indbruddet er begået i perioden mellem fredag kl. 12:00 og mandag kl. 11:00.

Der er knust en rude i badeværelsesvinduet, og der er spor af færden i hele huset, idet flere personlige genstande lå spredt ud på gulv og borde.


Stjal kontanter
Der er stjålet kontanter og måske smykker samt en computer.

To mænd i alderen 25-30 år er set køre i området i en mørk bil fredag eftermiddag, og politiet formoder umiddelbart, at de er gerningsmændene.




© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.