Fredag 6-11-20 - 08:22

To fritidshuse i Rørvig udsat for indbrud

To fritidshuse i Rørvig udsat for indbrud
Illustrationsfoto


AF BJARNE HANSEN

RØRVIG - To fritidshuse i Rørvig har inden for de seneste uger været udsat for indbrud, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.


I det første tilfælde gik det ud over et hus på Søndergårdsvænget, hvor et vindue til husets køkken er opbrudt og der har været færden i hele huset.

Det er endnu ikke klarlagt, hvad der eventuelt er stjålet fra huset.


Det andet hus ligger på Æblevangen, hvor en terrassedør ind til soveværelset er ombrudt. Der har været færden i hele sommerhuset, hvor alt var gennemrodet.

Der er stjålet to lamper, to lammeskind, to uldtæpper, Le Creuset stegeso, skruemaskine, antik køkkenvægt, overtræk til grillen samt otte flasker vin.




© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.