Mandag 2-11-20 - 11:59

19-årig fra Nykøbing kørte galt i Asmindrup

19-årig fra Nykøbing kørte galt i Asmindrup
Illustrationsfoto: Leif Nielsen


AF BJARNE HANSEN

NYKØBING - Lørdag kl. 21:54 rykkede ambulancepersonale og politiet ud til en forulykket personbil, der var kørt i grøften på Gl. Nykøbingvej i Nrf. Asmindrup.


Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Nykøbing Avis.

Det viste sig, at en 19-årig mand fra Nykøbing under kørsel i sydøstlig retning af ukendte årsager havde mistet kontrollen over bilen, der var endt i grøften.


En forsædepassager – en 18-årig kvinde fra Højby – havde fået smerter ved ryggen som følge af uheldet, så hun blev i ambulancen bragt til skadestuen til undersøgelse og fornøden behandling.

Ingen øvrige trafikanter var involveret i uheldet, oplyser politiet.




© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.