Tirsdag 13-10-20 - 12:15

15-årig drengs høje musik generede nabo

15-årig drengs høje musik generede nabo
Illustrationsfoto: Rolf Larsen


AF BJARNE HANSEN

NYKØBING - Midt- og Vestsjællands Politi måtte mandag aften rykke ud til musik til ulempe i et sommerhusområde på Østerlyngvej i Nykøbing.


Kl. 20:55 anmeldte en sommerhusgæst, at vedkommende var generet af så høj musik fra området, at den høje musik kunne høres i telefonen under anmeldelsen.

Patruljen havde ikke besvær med at finde frem til en adresse, hvor en 15-årig dreng fra Nykøbing fik besked om dæmpe musikken udendørs eller rykke indenfor.


Han blev vejledt om risikoen for at få beslaglagt sit musikanlæg til næste dag, hvis politiet modtog endnu en anmeldelse om høj musik til væsentlig ulempe for omkringboende i området.




© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.