Torsdag 24-9-20 - 08:43
Bøde på 5.000 til UCO i NykøbingAF BJARNE HANSEN NYKØBING - Uddannelsescenter Odsherred på Havnevej i Nykøbing har fra Fødevarestyrelsen fået en bøde på 5.000 kroner. Bøden faldt, da Fødevarekontrollen fulgte op på indskærpelse fra forrige kontrolbesøg, og kunne konstatere, at forholdet ikke var bragt i orden. Bøde på 5.000 kr. skyldes, at UCO ikke kunne fremvise gennemført egenkontrol for varemodtagelse, opbevaring, opvarmning og nedkøling fra sidste kontrolbesøg. UCO, der drives af Odsherred Kommune, laver mad hver tirsdag og har været i gang i ca. fire uger siden sommerferien. Ifølge reglerne skal gennemført egenkontrol dokumenteres en gang om ugen. Men da den køkkenansvarlige har sagt op og UCO er i gang med at finde en ny, har der ikke været styr på reglernes overholdelse. © Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |