Tirsdag 22-9-20 - 08:28

Alvorlige fugtskader i Egebjerg Kirke

Alvorlige fugtskader i Egebjerg Kirke
Kirketårnet stammer fra 1400-årene, og er nu ramt af fugtskader. Arkivfoto


AF BJARNE HANSEN

EGEBJERG - Kirketårnet i Egebjerg er ramt af alvorlige fugtskader, som der skal gøres noget ved.


Nationalmuseet har besigtiget kirketårnet og lavet en rapport med en plan for renoveringen. Ifølge besigtigelsen, er det sandsynligt, at fugten kommer fra huller i fugning.

Rapporten er sendt til provstiet til vurdering, og samtidig oplyser menighedsrådet, at der indhentes tilbud på renoveringsarbejdet.


Tårn fra 1400-årene
Egebjerg Kirke daterer sig tilbage til 1100-årene, hvor den opførtes som et langhus i sten.

Kirketårnet stammer fra 1400-årene ligesom nordkapellet, mens våbenhuset er ombygget omkring 1550. Endelig er trappehuset til tårnet opført 1867.




© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.